menu icon
 

Du forlader nu den danske version for at forsætte på den internationale version. 

Ønsker du at forsætte til engelsk sporg?

Ja tak Nej tak

logo fix
 

Stærk PIMS funktionalitet til industriportal med reservedele

Der stilles store krav til en reservedelsportal, som håndterer industrikomponenter og reservedele til større maskiner og anlæg. Vores unikke løsning er et resultat af et intelligent set-up af vores software, som både effektiviserer internt, giver højere kvalitet af processer og større kundetilfredshed. Dyb ERP integration og avanceret Product Data Management funktionalitet giver dit en suveræn platform.

Der er brug for avancerede søgemuligheder, når kunden skal identificere den korrekte reservedel til sin maskine. På den måde kan kunden betjene sig selv online og tilmed sikre sig ved billedsammenligning, at det er den korrekte del, der bestilles.

Avancerede søgemuligheder.

Der er situationer, hvor kunden ikke ved præcis, hvilken reservedel, han skal bestille. Han har brug for hjælp til identifikation af den korrekte reservedel. Måske kender han det produkt, der er gået i stykker, eller måske kender han den reservedel, der skal udskiftes. Det er vigtigt, at han kan betjene sig selv og samtidigt sikre, at det der bestilles, er det rigtige. Det sparer kunden og din virksomhed både tid og besvær.

Søgning på reservedel på tværs af maskiner/anlæg.

Når kunden leder efter en reservedel, får han af vores løsning at vide hvilke forskellige maskiner eller anlæg, som reservedelen passer til. På den måde kan han selv identificere og kontrollere, at han køber den korrekte del. Han kan også hurtigt se, om den enkelte reservedel/sliddel passer til andre af hans maskiner, så han kan afgøre, om det kan betale sig at købe flere, f.eks. ved tilbud. 

Søgning på maskinens stykliste.

Kunden kender maskinen/anlægget, men skal identificere en bestemt reservedel, han ikke kender. Hvis f.eks. batteriet på en skibsradio er ved at gå i stå, så skal der findes et nyt. Kunden kender radioen og kan søge efter den og herefter fremfinde netop det batteri, som passer til den radio ud fra en beskrivelse af den pågældende radios stykliste. Er der tale om en udgået model på en ældre radio-model kan systemet vise hvilket varenummer, der erstatter den defekte del, som er udgået af producentens sortiment.

KITS & Pseudovarer.

Du kan let oprette et Kit. Enten som færdigpakket produkt, der består af en række produkter til én pris. Dette kit vil fremstå med en linje i indkøbskurven. Eller du kan oprette et kit af spredte varer (en såkaldt pseudovare), som først plukkes på leveringstidspunktet. Dette kit vil fremstå med flere linjer i indkøbskurven og kan evt. redigeres af kunden. Prislogikken vil da kunne tage højde for individuelle priser og rabatter.

Søgning ud fra image/visuel identifikation.

Her kan kunden vælge varer ud fra en tegning. F.eks. et produkt, der består af en række komponenter. Kunden kan klikke på tegningen og se den enkelte komponent og lægge i indkøbskurv. Det giver stor kvalitetssikring af ordren. Det er på den måde enkelt f.eks. at lægge ældre produkter ind, f.eks. ved at scanne gamle blue prints/tegninger ind, således at du undgår at skulle oprette styklister på alle gamle varer. Det sparer dig for tid, uden at du går på kompromis med din service.

Dyb ERP integration betyder præcision.

Integrationen betyder at kunden med stor sikkerhed kan afgøre, om parten er på lager, eller man kan evt. få at vide, hvornår den hjemkommer.

Håndtering af specielle gebyrer.

Løsningen kan håndtere meget komplekse gebyrberegninger. Nogle varer har særlige omkostninger. Fylde, emballageafgift, giftighed, tvungen returvarer mv. Alle disse forhold beregnes efter ERP data og processer.

Fejlminimering i ordrebehandlingen.

Når kunden kan lave sin egen kvalitetssikring online ved de mange forskellige søgemuligheder, visuel identifikation og muligheden for se, hvad der evt. tidligere er købt, bliver der begået langt færre fejl i ordreafgivelsen. Det betyder, at din ordrehåndtering bliver reduceret og det sparer dig for administration.

Mere internt effektivitet og lean ordreafdeling.

I takt med at kunden i højere grad kan betjene sig selv på nettet, og der opstår færre fejl i ordreafgivelsen, vil dine ordrebehandlere få frigivet tid til at koncentrere sig om andre ting. Du vil kunne optimere afdelingen og f.eks. yde speciel service til store kunder og selvbetjeningsrabatter til mindre kunder.

Tilfredse kunder er guld værd.

Der er intet så skønt som tilfredse kunder. Både nye og eksisterende kunder vil vende tilbage til en løsning, der fungerer præcist og er nem at gå til. Kunden skal opleve en høj grad af frihed og høj kvalitet i sin samhandel med netop dit firma. Han kan være uafhængig af jeres åbningstider og bestille, når det passer ham og være sikker på, at han får den korrekte vare leveret. Også når han befinder sig på den anden side af jorden! Kunden vil have et stort overblik over sine ordrer, både tidligere og nuværende ordrer, og det er muligt at følge den enkelte ordre og være orienteret præcist omkring leveringstidspunkt.

Nedenfor er listet nogle af de primære funktioner i Evision’s reservedelsportal løsning:

Advanced search options

  • Søge via tegning
  • Indgår i søgning
  • Består af søgning
  • Søge på varenummer
  • Søge på serienummer
  • Søge på tidligere køb

Workflow

  • Opret forskellige indkøbskladder (huskelister) (service intervaller, reservedele etc.)
  • Mulighed for at angive forskellige leveringssteder.
  • Realtime ordrebehandling med feedback ved aktuel status (lager, leveringstermin, tid/sted.

Indkøbsliste

  • se sine ordrer (KITS produkter foldes ud)
  • Kolli håndtering
  • Aktuel lagerstatus
  • Kundespecifikke priser
  • Erstatningsvare (for udgået vare)

Avancerede shipping og leveringsmetoder

  • Løsningen håndterer en leveringsadresse, der løbende ændrer sig/ GPS position.
  • Systemet håndterer ønsket/forventet leveringsted, også selvom ERP-systemet har andre adresser angivet som standard.
  • Det er muligt at reservedelens lagersted, hvis kunden selv vil afhente?
  • Forskellige leveringsmuligheder og shippingtyper for den enkelte kunde. Systemet bygger database på den enkelte kunde.
  • Håndtering af farligt gods. Ordren skal kunne identificeres og lægges ud som farligt gods, hvor fragten er 10-doblet.


Kontakt os

Hjemmesiden bruger cookies. Ved fortsat at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. Mere info