Overblik: Alt hvad du skal vide om ecommerce i 2019!
Meget udvikler sig på ecommerce fronten i disse dage, og det kan være svært at danne sig overblik over alle de muligheder du har for at skabe effektiv forretning på din webshop, samt hvilke trends der er vigtige at følge. Vi giver dig her en oversigt over nogle af de vigtigste emner du skal have styr på, for at opnå effektiv vækst med ecommerce i 2019
Automatisering hitter mere og mere
Med nutidens teknologi kan vi rigtig meget. Så meget at vi kan droppe mange af de manuelle processer som vi ellers er så vant til. Det kan spare os for en masse tid og endda ekstra arbejdskraft. For eksempel kan du automatisere den jævnlige opdatering af din webshop, som sørger for at priserne er korrekte og at de viste produkter passer med din lagerstatus. Alt dette foregår nu helt automatisk, så du aldrig skal bekymre dig om al info er korrekt.
Marketing kan i dag også automatiseres i høj grad. Her menes der marketing i form af at tilpasse websitet efter din kundens præferencer, fremhæve produkter der vil falde i kundens smag og have unik SEO på samtlige sider. På den måde er det alle de kedelige processer med hjemmesideredigering og opdatering som du nu helt slipper for at skulle rode med.
Så mange produktbilleder skal du have
Det kan være svært at vide hvor mange produktbilleder der er tilstrækkelige til at vise et produkt ordentligt frem. Kunden vil jo gerne kunne se produktet ordentlig an, før de slår til. Her viser undersøgelser fra 2018 at 5 produktbilleder per produkt er det mest effektive, og også noget Google vil anerkende. Tag et billede fra alle vinkler eller vis det i forskellige sammenhænge, for at præsentere produktet effektivt.
Kom i gang med Google Shopping
Google Shopping er en enestående mulighed for at få effektiv synlighed af din webshop og nå ud til netop din målgruppe. Når du har en webshop kan Google Shopping være den vigtigste del af din SEO. Her er det altafgørende at dine produkter tager sig godt ud. Sæt dig ind i hvordan du opsætter Google Shopping effektivt og opnå den gode rangering så hurtigt som muligt. Vi vil også udsende en guide til netop dette her på sitet, så følg med i vores opdateringer.
Kanaliser din Marketing energi til de sociale medier
Nu hvor alle dine kunder er online, kan du vide dig sikker på at mindst 1/3 del af deres online tid går til de sociale medier. Det er derfor en chance for salg du ikke må lade dig passere. Invester i Facebook, Instagram og LinkedIN kampagner og nå effektivt ud til netop din målgruppe. Her findes der mange forskellige former for annonceringer. Særligt in-app shopping i ‘stories’ har vist sig at være yderst effektivt.
For at komme i gang med at markedsføre på de sociale medier, skal du først kende din målgruppe. Jo flere specifikke ting du ved om din målgruppes karakter, jo lettere vil det være at nå dem med dine kampagner. På den måde vil dine kampagner også virke mere personlige, når dine potentielle kunder ser dem.
Brug animationer til at fremhæve dit budskab
I et online marked der kun vokser og vokser, kan dine konkurrenter hurtigt komme til at ligne dig. Derfor er det vigtigt at skille sig ud og finde en underholdende måde at blive husket på. Her kan animationer være effektive, både fordi de sætter sig på nethinden, men også fordi dit budskab er let at forstå. Dine karakterer er pædagogiske og imødekommende overfor kundens behov. Derfor giver det effekten af at skabe et personligt bånd til karaktererne, som skaber troværdighed og tryghed. Du kan både bruge animationer der bevæger sig eller står stille. Placer dem især hvor du ønsker kundens opmærksomhed på webshoppen.
Hav styr på den høje billedkvalitet
Det er altafgørende at din webshop ser flot ud helt ned til mindste detalje. Hav et minimalistisk og professionelt design, hvor billederne er i fokus. Idet det er dine produkter som hele webshoppen handler om, er det vigtigt du ikke sløser med billeder. Invester gerne i en fotograf eller et professionelt kamera for at sikre, at billedkvaliteten er helt i top.
Vigtigheden ved mobilkøb
Storforbruget af smartphones går kun opad. Det betyder, at dine kunder højst sandsynligt bruger mere tid på deres telefon end på deres computer. Derfor er det uhyre vigtigt at have en mobilvenlig webshop, som man let kan navigere rundt i - med tilpasset design og helt uden forsinkelser. På mobilen skal alting helst gå hurtigt. Derfor er One-click køb blevet yderst populære og fantastiske til impulskøb. Er købsprocessen for besværlig, vil kunden nemlig hurtigt søge væk fra din webshop.
Storhedstiden for effektiv content
Endelig kommer vi til et emne, der har syntes at være på manges læber i løbet af hele 2018: Effektivt content. Og hvad indebærer det så? Det er alt lige fra spændende tekster på landingpages til blogindlæg, guides og ebøger. Her spiller dine billeder eller animationer også en stor rolle. Dit content er nemlig vigtigt for at skabe den direkte relation med kunden. Der skal være en historie omkring dit brand og dit produkt, for at fange kundens interesse. På den måde er det ikke content der skaber salget, men content der skaber interessen for salget.
Du kan have verdens bedste produkt, men bliver det ikke præsenteret på en spændende måde, så falder det hele til jorden. Det er derfor vigtigt at investere både tid og penge i din content planlægning for din webshop. Enhver webshop kan have en blogsektion. Disse er nemlig effektive til jævnligt at opdatere din webshop med spændende indhold.
Men content spiller også en stor rolle i forhold til din digitale synlighed. For Google er den gode content nemlig altafgørende. Det er med content at det bliver vurderet om du er relevant for en specifik målgruppe samt om du er troværdig som webshop. Derfor: jo mere relevant content af høj kvalitet, jo bedre. Dette vil nemlig give dig den høje placering blandt søgeresultaterne.