Sådan virker det

Når du skal i gang med at implementere evision ecommerce, skal du selvfølgelig vide hvordan det virker. Når systemet først er blevet implementeret, optimerer det  jeres arbejdsgange og kundernes brugeroplevelse. Har du en eksisterende eshop, bliver denne også integreret i evision ecommerce systemet. Skal du have en helt ny eshop, kan du opbygge og administrere den i evision ecommerce.

Fordele ved integreret Eshop

Med evision ecommerce får du et system, hvor mange medarbejdere kan logge ind og hvor alt er integreret med hinanden. Dine kunder kan logge på frontend af systemet og i virksomheden kan alle arbejde indirekte i alt backend.
Så snart du har indtastet data i dit ERP-system, kommer alle ændringer automatisk ud i frontenden. Du slipper altså for at genindtaste handlinger og er sikker på at alt er opdateret i realtime. Evision ecommerce er et system til at sikre et bedre arbejdsflow og give dig data, som  effektivt beriger din forretning. Læs mere om at integrere ERP og CMS med evision ecommerce.

Hvordan får jeg alt mit gamle indhold over i evision systemet?

Hvis dine produktdata ligger i dit ERP-system, kan alle data overføres automatisk. Tekst og billeder fra dine gamle sider, kan relativt simpelt “sakses” fra det gamle system og over til dit nye hjemmesidedesign. Samtidig sørger systemet for at alt er optimeret til din nye eshop. På den måde slipper du for at skulle flytte content over manuelt, og kan klare overførelsen til det nye system med få klik.

Derudover har du stadig adgang til dit gamle ERP system, såfremt det er Microsoft Dynamics AX, NAV, C5 eller det nye system Uniconta. Når systemet bliver koblet til evision ecommerce, vil dine data automatisk blive sendt til din nye eshop, uden du skal gøre noget som helst ekstra. Du kan nu eksperimentere med de mange muligheder for flot design, produktberigelse og SEO, for at gøre dit content endnu bedre.

Hvordan administrerer jeg evision ecommerce systemet på min eshop?

På en eshop er der flere typer informationer der skal administreres. Det gør du effektivt i evision ecommerce systemet. Her kan du klare både de enkelte informationssider som “om os” og servicesider, men også de mere komplekse, som jeres produktkatalog. Med systemet sparer du en masse tid på produkt vedligeholdelse, som sker automatisk baseret på de produktinformationer, der allerede ligger i dit ERP-system. Er der prisregulering eller udsolgte varer, bliver dette også opdateret automatisk.

Jeg er ikke så skarp til design, er det indbygget i systemet?

Du kan opbygge et professionelt design med få klik i evision. Du kan vælge mellem allerede færdige templates, eller skræddersy din egen til dine kunders behov.
Evision ecommerce anvender Umbraco CMS som front-end system og siderne kan derfor opsættes præcis som du ønsker det. Design og layout skal selvfølgelig tilpasses til din virksomheds grafiske identitet og personliggøres gennem funktioner, der yder høj service og effektiv brugeroplevelse for dine kunder. 

Kan jeg have flere domæner til forskellige formål og sprog i jeres system?

I evision ecommerce systemet kan du tilknytte et ubegrænset antal domæner og sprog til systemet. For flere sprog, kræver det blot en lille opgraderingen af licenspakken, så den kan yde effektivt til virksomhedens forskellige behov, når du fører forretning på internationalt plan.

Evision ecommerce fungerer effektiv til store internationale virksomheder, idet der ikke er grænser for, hvor mange sprog og domæneversioner vi kan dække, i et og samme system.

Samtidig er der ingen grænser for,  hvor mange af dine kollegaer der kan være logget på CMS systemet. På den måde kan dit hold arbejde effektivt på forskellige dele af din eshop, uden at skulle forstyrre hinanden. I det bagvedligende ERP-system kan der være en begrænsning i antallet af samtidige brugere som styres at det antal bruger licenser du har købt til f.eks. Dynamics NAV. Du vil hurtigt kunne sætte dine medarbejdere  ind i evision ecommerce systemet. Oplæringstimer er derfor ikke nødvendige og dine medarbejdere behøver ikke at være særligt teknisk nørdede, for at benytte sig af systemet.

Får jeg stadig brug for en programmør til at ændre indholdet af mine sider?

Nej, når først systemet er opsat med de skabeloner du ønsker, kan du selv ændre indholdet.  Dog anbefaler vi at du har et kendskab til begreber som HTML og CSS, hvis du vil ændre i design skabelonerne. Husk at produktdata opdateres automatisk.

Skulle der opstå tekniske problemer, bliver du serviceret af din forhandler, som er kompetent ekspert i hvordan evision ecommerce systemet fungerer. Din forhandler hjælper dig både hvis teknikken driller, eller hvis du har et support spørgsmål.

Er du nysgerrig på hvordan evision ecommerce virker i praksis? Du er altid velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak om, hvad evision ecommerce kan gøre for din virksomhed. Vi besvarer også gerne ethvert spørgsmål og giver gode råd til at komme godt i gang.

Hjemmesiden bruger cookies. Ved fortsat at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. Læs mere